Du elsker Kundalini Yoga. Du elsker at undervise. Men du mærker også, at du er klar til at gå dybere.

Du længes efter en undervisning med endnu større mening. Mere klarhed. Mere gennemslagskraft.

En undervisning, der føles levende, inspirerende og i samspil med den tid, vi lever i.

Velkommen til et dybere lag af Kundalini Yoga.

Der findes nemlig et dybere lag af Kundalini Yoga.

Et lag, hvor undervisningen ikke længere kun bygger på kriya, meditation, mantra og pranayama, men også på en dybere forståelse af de rytmer og cyklusser, som Kundalini Yoga altid har været forankret i.

I snart 15 år har Kundalini Yoga været fundamentet i mit liv. Ikke kun som underviser, men først og fremmest som dedikeret studerende. Lige siden jeg blev uddannet Kundalini Teacher, har jeg haft en vision om at blive den bedst mulige underviser, jeg kunne være. Certificeringen blev derfor aldrig afslutningen på min rejse. Den blev begyndelsen. Siden da har min hverdag været fyldt med daglig praksis, mentorer, videreuddannelser og en utrættelig nysgerrighed efter at forstå Kundalini Yoga endnu dybere.

Jo dybere mine studier blev, desto tydeligere begyndte jeg at se noget, som havde været der hele tiden.

Jeg opdagede, at astrologien ikke var noget, der skulle lægges oven på Kundalini Yoga. Den var allerede vævet ind i dens fundament.

Kundalini Yoga er yogaen for Aquarian Age. Den inviterer os til at leve i samspil med naturens rytmer, månens cyklus, solens energi og de kosmiske bevægelser. Yogi Bhajan underviste igen og igen i vigtigheden af at synkronisere os med kosmos. Han talte om planeternes påvirkning, månens betydning, solens kraft og kaldte os Aquarian Teachers – undervisere for en ny tidsalder.

Det var derfor, astrologien begyndte at åbne sig på en helt ny måde for mig.

Den blev ikke længere blot en interesse, men et levende sprog, der gav mig en dybere forståelse af både mig selv, mine elever og de kollektive rytmer, vi alle bevæger os igennem.

Jeg begyndte at forstå, hvorfor nogle temaer kalder på os på bestemte tidspunkter. Hvorfor én kriya kan føles som den helt rigtige netop nu. Hvorfor bestemte temaer næsten bad om at blive undervist. Det var, som om Kundalini Yoga og astrologien begyndte at tale det samme sprog.

Og det mest spændende var, at jeg ikke var den eneste. Jeg oplevede, at flere og flere blev nysgerrige. At længslen efter at forstå de større rytmer voksede. Som om vi kollektivt søger en dybere forbindelse til naturen, til kosmos og til den levende intelligens, vi altid har været en del af.

Hvorfor er Kundalini Kosmologi det naturlige næste skridt?

Kundalini Kosmologi er ikke en astrologiuddannelse.

Det er en videreuddannelse i Kundalini Yoga.

En uddannelse, der åbner døren til et lag af Kundalini Yoga, som mange aldrig får mulighed for at udforske.

Et lag, hvor Kundalini Yoga ikke kun bliver en samling af kriyaer, meditationer, mantra og pranayama, men en levende forståelse af menneskets samspil med naturen, kosmos og de universelle rytmer, vi alle er en del af.

Jo dybere jeg selv studerede Kundalini Yoga, desto tydeligere blev det, at astrologien ikke var noget ekstra, der skulle lægges oven på. Den var allerede vævet ind i yogaens fundament.

Kundalini Yoga er yogaen for Aquarian Age. Den bygger på forståelsen af, at vi lever i samspil med noget langt større end os selv. Solen. Månen. Planeternes arketyper. Elementerne. Lyden. Naturens cyklusser. Den kosmiske intelligens.

Kundalini Kosmologi er studiet af disse sammenhænge.

Ikke for at gøre dig til astrolog.

Men for at give dig en dybere forståelse af Kundalini Yoga.

En forståelse, der gør dig mere sikker i din undervisning. Mere inspireret i din skabelsesproces. Mere bevidst om, hvad der kalder på at blive undervist og hvorfor.

For når du forstår de større rytmer, bliver det lettere at mærke, hvad tiden, gruppen og udviklingen inviterer til.

Og netop dér begynder undervisningen at forandre sig.

The Path of the Teacher

For mig har en certificering aldrig været målet.

Den har været begyndelsen.

Begyndelsen på et liv dedikeret til praksis, nysgerrighed og fordybelse.

Jeg tror ikke, at de mest inspirerende Kundalini Teachers er dem, der kan flest kriyaer udenad eller har flest certificeringer hængende på væggen.

Jeg tror, det er dem, der bliver ved med at være elever.

Dem, der bliver ved med at stille spørgsmål.

Dem, der bliver ved med at opdage nye lag.

Dem, der bliver ved med at lade sig inspirere.

For det er dér undervisningen bliver levende.

Det er dér kreativiteten opstår.

Det er dér, du holder op med blot at undervise Kundalini Yoga – og begynder at leve den.

Da jeg læste ordene "The true meaning of mastery. The path of the teacher." på bagsiden af The Master's Touch, fik jeg kuldegysninger.

For det satte ord på præcis det, jeg selv har levet efter de sidste 15 år.

Mastery handler ikke om at blive færdig.

Mastery handler om aldrig at stoppe med at gå vejen.

Og det er netop den vej, Kundalini Kosmologi Uddannelsen er skabt til.

Din rejse gennem de 6 måneder

Forestil dig, at vi står sammen ved forårsjævndøgn 2027.

Du har netop afsluttet 6 måneders fordybelse.

Du sidder med din egen Kundalini Kosmologi-manual fyldt med kriyaer, meditationer, mantraer, pranayama og dine egne noter. Du har gennemført 120 dages daglig praksis. Du har skabt dit eget årshjul og udviklet en ny måde at planlægge både dit liv og din undervisning på.

Men den største forandring er ikke det, du har lært.

Den største forandring er den måde, du ser Kundalini Yoga på.

Du forstår stjernetegnenes og planeternes arketyper, elementerne, modaliteterne og de større rytmer, som Kundalini Yoga altid har været en del af.

Du ser ikke længere astrologien som noget kompliceret.

Du oplever den som et levende sprog.

Et kompas.

Et sprog, der hjælper dig med at forstå både dig selv, dine elever og den tid, vi lever i.

Du ved ikke længere kun hvad du vil undervise. Du forstår hvorfor.

Du mærker en større ro i dine valg.

En større selvsikkerhed i din undervisning.

En dybere forbindelse til din intuition.

Og en oplevelse af, at din undervisning bliver mere levende, mere inspirerende og mere transformerende fordi den er skabt i samspil med de rytmer, dine elever allerede lever i.

Det er forskellen på at undervise Kundalini Yoga... og at leve den.

Velkommen til Kundalini Kosmologi. Vi Starter på Efterårsjævndøgnet.

Vi starter d. 23. September på Equinox

Sådan arbejder vi med Kundalini Kosmologi

I Kundalini Kosmologi begynder vi aldrig med spørgsmålet:

"Hvilken kriya skal vi lave?"

Vi begynder med et helt andet spørgsmål.

Hvad kalder tiden på lige nu?

Hvilken årstid befinder vi os i?

Hvilke temaer bevæger sig kollektivt?

Hvilke planetariske arketyper er aktive?

Hvad inviterer naturen os til?

Og først derefter spørger vi:

Hvilken kriya, meditation, mantra eller pranayama kan bedst støtte den proces?

Det er den måde, jeg selv har bygget mine klasser, retreats og længere forløb op gennem de seneste mange år.

Ikke ud fra tilfældigheder.

Men ud fra en dyb respekt for samspillet mellem Kundalini Yoga, kosmos og den udvikling, vi mennesker står midt i.

Det er denne måde at tænke undervisning på, jeg inviterer dig ind i.

Det Univers, vi åbner sammen

Denne uddannelse er ikke bygget op med en traditionel undervisningsplan, hvor vi bevæger os fra emne til emne og sætter flueben undervejs. Kundalini Kosmologi kan ikke læres lineært. Det er multi-dimensionelt. Det skal opleves. Det skal udfoldes.

Gennem de 6 måneder bevæger vi os ind i et levende studie af kosmos, hvor astrologien, Kundalini Yoga, filosofien og praksissen gradvist begynder at væve sig sammen til én samlet forståelse.

Jo dybere vi går, desto flere forbindelser begynder at vise sig. Det, der først virkede som enkeltstående emner, bliver langsomt til ét stort levende netværk, hvor planeterne, elementerne, årshjulet, tegnene, husene, mantraerne, meditationerne og kriyaerne begynder at tale det samme sprog.

Det betyder også, at undervisningen aldrig bliver den samme fra hold til hold.

Selvfølgelig findes der et fundament, som vi sammen skal udforske. Men indholdet bliver samtidig formet af den tid, vi lever i, de kosmiske bevægelser, gruppens udvikling og de erkendelser, der opstår undervejs.

For sådan oplever jeg selv Kundalini Kosmologi. Ikke som en samling teorier. Men som en levende samtale mellem mennesket og kosmos.

Gennem hele forløbet bygger du samtidig din egen personlige Kundalini Kosmologi-manual. Ikke bare et kompendium, der ender på en hylde, men en levende arbejdsbog fyldt med dine egne noter, refleksioner, undervisningsidéer, kriyaer, mantraer, meditationer og kosmologiske sammenhænge.

Når de 6 måneder er gået, står du derfor ikke blot med ny viden. Du står med en langt dybere tillid til din egen intuition, en stærkere forbindelse til kosmos og et personligt undervisningsværk, som du kan vende tilbage til igen og igen resten af dit liv.

Denne rejse begynder ikke fra bunden…

Kundalini Kosmologi er skabt som en videreuddannelse.

Derfor begynder vi ikke med at lære at tune ind.

Vi gennemgår ikke, hvad en kriya er.

Vi starter heller ikke med de grundlæggende mantraer eller pranayama-teknikker.

Vi tager udgangspunkt i, at du allerede har et fundament.

At du allerede elsker Kundalini Yoga.

At du har en praksis.

At du har mærket, hvad yogaen kan.

Derfor kan vi fra første dag dykke direkte ned i det næste lag.

For at få det fulde udbytte af uddannelsen skal du derfor have gennemført enten Essens Yoga Uddannelsen, Mantra- eller Pranayamauddannelsen, have været medlem af Kundalini Templet i minimum ét år eller have tilsvarende erfaring fra en anden Kundalini Yoga Uddannelse.

Sådan folder rejsen sig ud

Kundalini Kosmologi Uddannelsen strækker sig over 6 måneder og er skabt som en kombination af online fordybelse, fælles praksis og fysiske møder, hvor vi samles omkring årets store kosmiske overgange.

Rejsen begynder den 23. september 2026 med en 3 timers online velkomstworkshop, hvor vi tuner ind på de kommende 6 måneder og starter vores fælles rejse.

To dage senere mødes vi til vores første Fysiske Samling ved efterårsjævndøgn – den første af uddannelsens 3 fysiske weekender, hvor vi fordyber os, praktiserer sammen og lægger fundamentet for resten af uddannelsen.

Herefter åbner et nyt modul hver måned med en live online workshop, som introducerer månedens tema og danner rammen om den videre fordybelse.

Midtvejs samles vi igen ved vintersolhverv, hvor vi markerer den næste store overgang og integrerer alt det, der allerede har åbnet sig.

Rejsen afsluttes ved forårsjævndøgn, hvor vi mødes til den sidste Urban Retreat. Her samler vi alle trådene, underviser hinanden og fejrer afslutningen på 6 måneders fælles fordybelse.

Gennem hele uddannelsen følges vi ad i en fælles 120 dages sadhana, som bliver den røde tråd gennem din egen udvikling. Samtidig bygger du gradvist din personlige Kundalini Kosmologi Manual, så du ved uddannelsens afslutning står med et samlet undervisningsværk, du kan bruge resten af dit liv.

Som afslutning på uddannelsen gennemfører du både en skriftlig og en praktisk certificering, hvor du underviser en klasse online og integrerer den kosmologiske forståelse med Kundalini Yoga i dit eget personlige udtryk.

For at skabe et trygt og nærværende læringsrum optages der maksimalt 20 deltagere på hvert hold.

Praktisk Info:

📅 Opstart
23. september 2026
3 timers Online velkomstworkshop

⏳ Varighed
6 måneder
23. september 2026 – 21. marts 2027

💻 Undervisning
6 online moduler med online live workshops.
Alle workshops optages, så du kan følge uddannelsen i dit eget tempo.

📍 Format
Online kombineret med 3 fysiske samlinger i Aarhus.

🧘 Fælles praksis
120 dages sadhana for mestring gennem uddannelsen.

🎓 Certificering
Skriftlig eksamen og praktisk undervisning af en online klasse. På den sidste Kosmiske Samling underviser alle en meditation eller en kort kriya som en del af den afsluttende certificering.

👥 Holdstørrelse
Maks. 20 deltagere.

Den uddannelse, jeg selv har længtes efter

I snart 15 år har jeg viet mit liv til Kundalini Yoga. Ikke kun som underviser, men som dedikeret studerende. Jeg har rejst, praktiseret, undervist, udviklet uddannelser og fortsat mine egne studier med en nysgerrighed, der kun er vokset med årene. I dag føles Kundalini Kosmologi som den mest naturlige forlængelse af den rejse.

Gennem de seneste år begyndte et nyt lag langsomt at folde sig ud. Jeg opdagede, hvordan astrologien og den kosmologiske visdom ikke stod ved siden af Kundalini Yoga, men var vævet ind i dens fundament. Pludselig begyndte brikkerne at falde på plads. Årstidernes rytmer. Planeternes arketyper. Solens og månens betydning. Aquarian Age. Naturens intelligens. Det hele begyndte at tale det samme sprog.

Jo mere jeg levede og underviste ud fra den forståelse, desto mere oplevede jeg, at alting flød. Min undervisning fik en ny dybde, og jeg mærkede en langt større glæde og mening i det, jeg delte. Samtidig begyndte noget andet også at ske. Klasserne blev lettere fyldt op. Retreats blev udsolgt. Flere og flere fandt vej til mine længere forløb, og den feedback, jeg modtog fra deltagerne, blev dybere end nogensinde før. De beskrev en undervisning, der føltes levende, nærværende og præcis som det, de havde brug for lige dér, hvor de var i deres liv.

Det var her, visionen om Kundalini Kosmologi begyndte at tage form.

Jeg længtes efter en videreuddannelse, hvor Kundalini Yoga og den kosmologiske visdom blev vævet sammen på en måde, der gjorde mig til en dybere underviser og et mere bevidst menneske. Da jeg ikke kunne finde den uddannelse, begyndte jeg stille og roligt at skabe den selv gennem min egen praksis, mine egne studier og mange års undervisning.

I dag oplever jeg, at det er en del af min Dharma at give den forståelse videre til den næste generation af Kundalini Teachers. At give dig den uddannelse, jeg selv havde længtes efter. En uddannelse, hvor du lærer at undervise med større dybde, klarhed og et levende samspil med kosmos, så dine studerende ikke bare deltager i en klasse, men mærker, at noget i dem bliver vækket.


Din Kundalini Kosmologi Manual

Gennem de 6 måneder bygger vi sammen din personlige Kundalini Kosmologi Manual.

Ikke et kompendium, der ender på en hylde og samler støv. Men et levende undervisningsværk, som vokser side for side i takt med, at din forståelse bliver dybere. Her samler du de kriyaer, meditationer, mantraer, pranayama, kosmologiske principper og refleksioner, der giver mening for dig og din måde at undervise på.

Langsomt begynder der at ske noget. Det handler ikke længere om at lede efter den rigtige kriya eller være i tvivl om, hvilket tema du skal undervise i.
Du begynder at udvikle en dyb tillid til din egen proces. En tillid til, at når du forstår de større rytmer og lærer at samarbejde med kosmos, så bliver det lettere at mærke, hvad der kalder på at blive undervist i.

For mig har det været en af de største gaver. Undervisningen lander med en klarhed, jeg aldrig har oplevet før. Jeg ved, hvad der kalder. Jeg ved, hvorfor det kalder. Og jeg ved, hvornår det er tid til at dele det. Jeg lytter mere. Og jo mere jeg lytter, desto tydeligere bliver det, hvad mine yogier har brug for netop nu.

Det er den tillid, jeg håber, du tager med dig fra uddannelsen. Ikke kun tilliden til dig selv. Men tilliden til, at du er en del af noget større. At du kan samarbejde med naturens rytmer, kosmos og den intelligens, som Kundalini Yoga altid har været forankret i.

Når uddannelsen er afsluttet, står du derfor ikke blot med en manual. Du står med et personligt undervisningsværk, som du kan vende tilbage til igen og igen.

Et sted, der minder dig om alt det, du allerede ved. Og et kompas, der hjælper dig med at lytte til det, der ønsker at blive undervist i.

3 Samlinger i samspil med kosmos

Da jeg skabte Kundalini Kosmologi, var det vigtigt for mig, at uddannelsen ikke fulgte kalenderen, men kosmos.

Derfor har jeg valgt at lade hele uddannelsen folde sig ud i samspil med 3 af årets mest kraftfulde kosmiske overgange.

Vi begynder ved Efterårs Equinox.
Vi mødes igen ved Vintersolhverv.
Og vi afslutter ved Forårs Equinox.

Det gør vi, fordi jeg ønsker, at du ikke kun skal lære om kosmos. Jeg ønsker, at du skal opleve det. At du mærker, hvordan det føles at praktisere, studere og udvikle dig i samspil med de rytmer, vi selv er en del af. Når kosmos bevæger sig, bevæger vi os med.

Men de 3 samlinger handler om endnu mere end undervisning. De handler om fællesskab. Om at stå op før solen sammen. Chante i kor, mens verden stadig er stille. Drikke varm yogi-te, dele refleksioner og mærke, hvordan noget åbner sig, når mennesker samles med den samme intention.

Der er en særlig kvalitet i gruppepraksis, som ikke kan skabes alene. Vi ser hinanden. Vi løfter hinanden. Vi spejler hinanden. Og vi minder hinanden om, at vi aldrig står alene med vores Dharma. For mig er det noget af det mest healende, vi kan opleve.

At mærke et fællesskab, hvor vi ikke konkurrerer med hinanden, men løfter hinanden. Hvor én persons lys ikke tager noget fra de andre, det tænder blot endnu flere lys. Når vi praktiserer sammen, opstår der et rum, hvor inspirationen bliver større end os hver især. Et rum, hvor indsigter lander. Hvor nye idéer fødes. Hvor undervisning begynder at tage form.

Jeg oplever ofte, at telefonlinjen til din essens står klarest i de tidlige morgentimer. Derfor starter vi hver lørdag og søndag med Kosmisk Morgen Sadhana ved solopgang. Hav din notesbog klar. For de største indsigter kommer sjældent, når vi prøver at tænke os frem til dem. De lander, når vi bliver stille nok til at lytte.

Mit største håb er, at du tager hjem efter hver samling med en dybere oplevelse af mening. At du føler dig endnu mere hjemme i dig selv. Endnu mere hjemme i din rolle som Kundalini Teacher. Og med en levende oplevelse af, at du er en del af noget langt større. For det er du.

120 dage, der forandrer måden, du underviser på

Gennem hele uddannelsen følges vi ad i en fælles 120 dages praksis med Intelligent Meditation.

Vi starter den sammen ved Efterårs Equinox, praktiserer den ved vores Kosmiske Samlinger og hver gang vi mødes til undervisning. Derudover bliver den en del af din egen morgenpraksis, et stille anker, som følger dig gennem hele uddannelsen.

I Kundalini Yoga arbejder vi med 40, 90 og 120 dages praksisser, fordi de hver især repræsenterer forskellige stadier af transformation. Efter 40 dage begynder gamle vaner at slippe. Efter 90 dage er en ny bevidsthed ved at blive en naturlig del af dig. Efter 120 dage begynder meditationens kvaliteter at blive en del af den, du er. Du kan hente dens klarhed frem, når du underviser, træffer beslutninger eller har brug for at finde tilbage til dig selv.

Det er netop derfor, jeg har valgt en 120 dages praksis til denne uddannelse. For Kundalini Kosmologi handler ikke kun om at forstå de kosmiske rytmer. Den handler om at lade dem leve i dig.

Jeg har selv praktiseret Intelligent Meditation siden Vintersolhverv 2019, og den har haft en større betydning for min undervisning, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Langsomt begyndte noget at falde på plads. Jeg kunne lettere samle den røde tråd. Se nye sammenhænge. Væve alt det, jeg havde studeret, sammen til levende undervisning. Det føltes, som om min egen stemme blev tydeligere. Og det er måske den største gave af dem alle.

For i Aquarian Age er det ikke den underviser, der ved mest, vi længes efter. Det er den underviser, vi kan mærke. Den, der underviser fra et sted, hvor praksissen er blevet levende. Det er den oplevelse, jeg håber, de 120 dage bliver for dig.


Det kommer vi til at udforske sammen

Vi åbner sammen for:

✺ De 12 planetariske arketyper og deres forbindelse til Kundalini Yoga.

✺ De 12 stjernetegn og deres bevidsthedsmæssige kvaliteter.

✺ De 4 elementer og deres samspil med tattvaerne.

✺ De 3 modaliteter og deres forbindelse til Brahma, Vishnu og Shiva.

✺ Solens og Månens betydning i Kundalini Yoga.

✺ Måne dagene og den rytme, de inviterer os ind i.

✺ Årshjulet og de kosmiske overgange.

✺ Kundalini Kriya, meditation, mantra og pranayama knyttet til de forskellige kosmiske kvaliteter.

✺ Hvordan du designer levende undervisning, retreats og længere forløb i samspil med kosmos.

✺ Udviklingen af din egen Kundalini Kosmologi Manual.

✺ Dit personlige årshjul og en enkel transitanalyse, som kan støtte både dit eget liv og planlægningen af din undervisning.

Investeringen

Kundalini Kosmologi Uddannelsen er en 6 måneders videreuddannelse for Kundalini Teachers og dedikerede yogis, der ønsker at tage deres praksis, undervisning og Dharma til næste niveau.

Pris
37.000 kr.

Early Bird
27.000 kr. ved tilmelding senest 31. august 2026.

Du kan vælge at betale uddannelsen på én gang eller dele betalingen op i op til 12 månedlige rater.

12 rater
• Early Bird: 2.300 kr./md.
• Normal pris: 3.100 kr./md.

Uddannelsen optager maksimalt 20 deltagere. Det gør jeg, fordi jeg ønsker at skabe et nærværende læringsrum, hvor der er plads til sparring, fordybelse og personlig udvikling gennem hele forløbet.

Mit håb er, at denne uddannelse bliver en af de investeringer, du vender tilbage til igen og igen. Ikke fordi du skal tage den om, men fordi den bliver en levende del af den måde, du møder livet, din praksis og dine elever på.

Alle køb er endelige og kan ikke refunderes.

oftest stillede spørgsmål

En sidste invitation

Hvis du læser dette, er der en stor sandsynlighed for, at du allerede har viet en del af dit liv til Kundalini Yoga. Du ved derfor også, at Kundalini Yoga er meget mere end en samling kriyaer, mantraer og meditationer.

Det er en levende teknologi. En teknologi, der forandrer den måde, vi tænker, lever, føler og møder verden på.

Du er en af dem, der har fået den teknologi betroet. Det er ikke et privilegium. Det er et ansvar. Et ansvar for fortsat at leve den. Fortsat at lade den forandre dig. Og fortsat at bære den videre med ydmyghed, kærlighed og dyb respekt.

Jeg oplever, at vi lever i en tid, hvor verden har mere brug for bevidste Kundalini Teachers end nogensinde før. Teachers, der ikke blot underviser teknologien. Men som lever den.

Som tør gå forrest. Som fortsætter med at forfine deres bevidsthed. Som bliver ved med at åbne nye lag af den visdom, de allerede bærer.

Mit håb er, at Kundalini Kosmologi bliver et af de steder, hvor du mærker, hvor vigtig din rolle er.

For du er ikke bare yogalærer.

Du er med til at holde en teknologi levende, som kan skabe håb, retning og bevidsthed i en verden, der længes efter netop det.

Det vil være en ære at følges med dig.

Med kærlighed & Sat Nam

Nickoline Vicktoria